Handelsbetingelser

Disse vilkår og betingelser gælder for alle tjenester som Privat Sommerhusudlejning ApS (”Privat Sommerhusudlejning”, ”os”, ”vi” eller ”vores”) tilbyder dig som lejer, når du benytter vores website (”website”) for formidling af feriehusudlejning. Når du opretter en brugerprofil som lejer på vores platform, og når du gennemfører en booking, accepterer du samtidig disse vilkår og betingelser.

Vi har forsøgt at kommunikere vilkår så klart og tydeligt som overhovedet muligt nedenfor. Skulle du alligevel have spørgsmål, så tøv ikke med at række ud til os via support@privat-sommerhusudlejning.dk.

1) Formidling
Vores mission er at skabe et website, der gør privat udlejning af ferieboliger nemt og overskueligt for både lejere og udlejere. Privat Sommerhusudlejning varetager i kraft af sit website formidlingsarbejdet i relation til udlejning af ferieboliger på vegne af udlejere og for deres regning og risiko. Når du booker en feriebolig på vores website, indgås der derfor en aftale mellem dig og udlejer om leje af den pågældende feriebolig i den valgte periode og på de vilkår, der fremgår i opslaget på websitet med tillæg af de rettigheder og forpligtelser mellem dig og udlejer, som følger af disse vilkår.

Vi påtager os derfor intet ansvar for eventuelle tvister mellem dig og udlejer, og involverer os ikke i sådanne, ligesom vi ikke indestår for udlejers overholdelse af den til enhver tid gældende lovgivning.

2) Anvendelse af ferieboligen
Ferieboligen må alene anvendes til ferieformål, medmindre andet aftales med udlejer, og der må ikke opholde sig flere personer end det på websitet anførte maksimale antal, hvilket inkluderer børn. Husdyr må kun medbringes, hvis dette er anført som tilladt af udlejer på websitet og det ydermere fremgår af den indgåede lejeaftale, hvor du aktivt har anført, at du vil medbringe husdyr i forbindelse med din booking.

Ferieboligen skal anvendes i overensstemmelse med disse vilkår og eventuelle retningslinjer, som udlejer har vedtaget for brugen af sin feriebolig, såfremt du er blevet oplyst om disse i forbindelse med din booking.

Såfremt ferieboligen anvendes i strid med disse vilkår og betingelser, herunder ovennævnte retningslinjer, den til enhver tid gældende lovgivning, til gene for områdets beboere og gæster, i strid med den offentlige orden generelt eller til andet end ferieformål, så kan den indgåede aftale om udlejning uden varsel, og med øjeblikkelig virkning, blive ophævet af udlejer.

3) Ferieboligens stand og faciliteter
Ferieboligerne på websitet er privatejede og er indrettet efter udlejers personlige stil, smag og behov. Ferieboligerne er derfor ikke ens, ligesom deres inventar og udstyr vil variere.

Der kan være spindelvæv i ferieboligen ved ankomst, da det hurtigt kan komme fra time til time
der kan ved ankomst lugte fugtigt og indelukket, hvilket kan afhjælpes ved at lufte grundigt ud, og derefter tænde for varmen
vinduerne i ferieboligen kan se beskidte ud, og der kan være sand, fluer eller lignende ved ankomst, afhængigt af vind- og vejrforhold.

4) Betalingsbetingelser
Når dit medlemsskab eller reklamepakke er købt og betalt, vil funktionaliteten blive aktiveret automatisk. Har du problemer i denne forbindelse, skal vi bede dig om at kontakt support@privat-sommerhusudlejning.dk

5) Øvrige forpligtelser over for udlejer
Ferieboligen skal anvendes i overensstemmelse med disse vilkår og eventuelle retningslinjer, som udlejer har vedtaget for brugen af sin feriebolig, såfremt du er blevet oplyst om disse i forbindelse med en booking.

6) Reklamationer, fejl og mangler
Hos Privat Sommerhusudlejning bestræber vi os altid på at skabe den bedst mulige ferieoplevelse, og det ligger os meget på sinde, at du får indfriet de forventninger, der måtte være til ferieopholdet.

Skulle noget ikke leve op til dine forventninger, enten ved modtagelsen af ferieboligen eller under opholdet, skal du straks kontakte udlejeren. Idet aftalen er indgået direkte mellem den private udlejer og dig, kan vi ikke holdes ansvarlige for dette.

Har du problemer med den købte reklamepakke, kontakter du os naturligvis på support@privat-sommerhusudlejning.dk, og så skal vi hjælpe dig med dit problem, og evt. refundere det betalte beløb.

7) Ændring, afbestilling og fortrydelse
Ønsker du at afbestille din booking eller ønsker du at udøve din fortrydelsesret, skal du rette henvendelse til udlejeren direkte, idet vi kun formidler kontakten til den private udlejer.

8) Databeskyttelse
Når du opretter og benytter din Privat Sommerhusudlejnings brugerprofil behandler vi visse personoplysninger om dig. Du kan læse nærmere om vores behandling af dine personoplysninger og dine rettigheder i vores persondatapolitik, der kan læses her.